Spring til indhold

Jeg kender vigtigheden af at lytte indad

Jeg ser det som min vej at hjælpe dig med at åbne hjertet så du får adgang til din visdom og at du lander i din krop, mærker hvem du er, så du kan skinne med alt, hvad der er dig. 

Jeg kender til vigtigheden af at fylde mig selv op

Jeg ser det som min vej at hjælpe dig til at komme ind i hjertet og komme mere til stede i kroppen, så du kan mærke hvem du er og bringe dit lys ud så du kan skinne med alt, hvad der er dig. 

Jeg startede for mange år siden
min egen rejse hjem til mig selv

Jeg husker tydeligt, at da jeg tog min zoneterapiuddannelse, kom det som en indre kraft.

Jeg mærkede det i alle mine celler  ”DET HER SKAL JEG ”.
Drivkraften var enorm, og det resonerede dybt ind i mig.

Det gav overskud til at være mor og til at kunne se nye sammenhænge. Det satte en kæmpe udvikling i gang i mig.

Zoneterapiuddannelsen blev startskud til mange kurser inden for zoneterapi og andre kurser som traumeheling og kanaliserings- og healingsuddannelse.

Det hele ramte ind i, hvem jeg var. Jeg blev mere og mere klar over, hvad der kaldte på mig – selvom jeg også har gået omveje.

Jeg har nemlig ikke altid vidst at jeg havde evner til at heale og modtage beskeder, men jo ældre jeg blev, jo mere blev jeg klar over hvad mine stærke sider var.  

Det har lært mig mere og mere at stole på min intuition. Jeg har gennem årene fyldt en skøn rygsæk med erfaringer. 

 

Jeg tror på, at vi altid kan udvikle os, og jeg tror på, at så længe vi er her på jorden, så vil livet altid være en rejse.

Spiritualitet er for mig en naturlig ting. Spiritualitet er for mig at leve livet med bevidsthed. At leve intuitivt. Bl.a. ved at mærke, når livet er i flow og i synkronicitet. 

Når jeg lader mig guide fra mit indre, så har tingene det med at falde i hak.

Eller hvis jeg leder efter et svar, så har tingene det med at vise sig. Det kan være en simpel sætning, jeg ser tilfældigt – men som ikke er tilfældigt – og som giver mig svaret.

Det at leve med bevidsthed.

Og også en bevidsthed om, hvornår livet udfordrer og skal justeres.

Jeg er vild med 

natur, vinterbadning, vandet både limfjord og hav, min yoga, udvide min bevidsthed, hjerterelationer, min kære familie og kæreste. 


Jeg er i dyb kontakt med mine følelser

Jeg har før i tiden skubbet min sensitive side væk..

Jeg har, lad mig næsten sige, spildt mange år på at skubbe den væk, men jeg opdagede, at jeg havde en side i mig som kunne noget.

Jeg begyndte at rumme mig selv mere og mere.

Min indre stemme er en hel naturlig del af mig og mine sanser er også.

Hermed er min skønne sensitive blevet mere en ven, og jeg bruger den nu som min stærke side. Det har givet mig troen på mig selv.